top of page
Writer's pictureSclerosu felagið

’Du dør, hvis du græder'

Sera áhugaverdur podcastur, sum Sigurd Hartkorn Plaetner hevur gjørt í samstarvið við Scleroseforeningen. Um podcastin greiður Scleroseforeningen soleiðis frá:


På alle førende podcastplatforme kan du nu finde en fantastisk podcast, der tager afsæt i sclerose. Bag den, er en af Danmarks bedste lydfortællere, nemlig forfatter og podcaster, Sigurd Hartkorn Plaetner. Han blev diagnosticeret med sclerose som kun 20-årig, og det ændrede hans måde at være i verden på.  


I et samarbejde med Scleroseforeningen, der også har støttet podcasten, Radio4 og JFM LYD er der kommet en fortælling i 14 afsnit, der runder alt fra et terrorangreb, kærlighed og depressioner til taknemmelighed, marokkanske natklubber og dybe hemmeligheder. Vi får Sigurds egen og meget personlige historie om de skelsættende dage op til, at han fik stillet diagnosen og den både smukke og voldsomme reaktion bagefter – men podcasten inviterer også andre mennesker ind i fortællingen.


”Jeg vil forsøge at skabe et andet og forhåbentlig rigere sprog for, hvad det gør ved et menneske at få sclerose. Jeg interesserer mig for de grundlæggende menneskelige spørgsmål, som bliver meget præsente, når man får en alvorlig og kronisk diagnose. Spørgsmål, der vedrører os alle sammen – syge eller raske,” siger Sigurd Hartkorn Plaetner.


Direktør Klaus Høm, glæder sig over samarbejdet:


”Podcasten ’Du dør, hvis du græder’ løfter på allerfineste vis en større samtale om det at være menneske. Den handler faktisk ikke om sygdom, men om at være i live. Jeg blev meget rørt og vil opfordre alle til at lytte med,” siger Klaus Høm.


6 views0 comments

Recent Posts

See All

Comments


bottom of page